Opfer, das
ˈɔpfɐ,
Op·fer,
Substantiv,
noun,
1.1
sacrifice
rituelle Gabe, Verzicht
rituelle Gabe, Verzicht
1.2
victim, prey
Person, die Schaden erlitten hat
Person, die Schaden erlitten hat
Wortfamilie ➚
Kollokationen ➚
Gebrauchsmuster
das erste | Opfer |
das prominenteste | |
ein neues | |
zivile | |
das jüngste | |
das erste | Opfer |
das prominenteste | |
ein neues | |
zivile | |
das jüngste | |
das erste | Opfer |
das prominenteste | |
ein neues | |
zivile | |
das jüngste |
Flexion
Form | Wortform |
---|---|
Nom. Sg. | das Opfer |
Nom. Pl. | die Opfer |
Gen. Sg. | des Opfers |
Gen. Pl. | der Opfer |
Dat. Sg. | dem Opfer |
Dat. Pl. | den Opfern |
Akk. Sg. | das Opfer |
Akk. Pl. | die Opfer |
Korpusstatistik
values | global | newspapers | boards |
---|---|---|---|
rank | 401 | 364 | 642 |
frequency per 1 million words | 212.64 | 207.23 | 216.25 |
frequency class | 8 | 8 | 8 |
rank stability | 3146 | 972 | 10482 |
rank productivity | 663 | 598 | 841 |